Om dette arrangement

Tid
17:30 - 19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Børn og unge

Girl-talk Friday

19.08.22
Vær med i samtalen om unge kvinde- og pigeliv

Denne aften tager vi det barske emne op om at være barn af forældre der har det svært. Forældre der har det svært indebærer både en kort periode eller langvarige mén som forældrene bærer på. Hvordan takler man dét, at være vidne til ofte svære perioder, og hvordan formår man at passe på sig selv? I løbet af aftenen vil vi høre forskellige kvinders personlige beretninger der vil gøre os klogere på de forskellige nuancer der findes i relationen. 

Til ’Girl-talk Friday’ mødes vi en masse piger og taler om hverdagsemner, som berører alle pige- og kvindeliv.

F.eks. hvordan man balancerer et studie med et hårdt privatliv, hvordan man kan balancere mellem to kulturer og identiteter, eller hvordan man sigter efter sine mål og ambitioner, hvis man vil bryde et mønster.  

Aftenen er åben for alle piger og kvinder, der har mod på at tage del i en hyggelig aften, hvor vi i fællesskab kan understøtte og finde rollemodeller i hinanden. 

Vi begynder hver gang med en velkomst og kort intro til aftenens emne. Derefter fælles snak om emnet.

Hver gang vil vi også forsøge at invitere seje personlige beretninger ind til vores girl-talk, som kan være med til at inspirere og motivere os alle. 

Vores litteraturformidlere vil bringe uddrag fra litteraturen, der beskæftiger sig med de emner, som vi vælger fra gang til gang.

I fællesskab vil vi styrke hinandens mål, drømme og ambitioner samt finde et fællesskab i hinanden. 
Undervejs vil der være pauser, og vi byder på kage og sodavand.

Eksempler på emner
Kropsidealer, forældreforhold, ung i Ballerup, to baggrunde, sprog, kulturforskelle, forhold, mental sundhed, uddannelsespres, forventninger, venskaber, fællesskaber, kærlighed mm. 
Vi har valgt at holde Girl-talk Friday skiftevis mellem vores fire huse; dvs. på Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus, Kulturhus Måløv samt på Posthuset.

Fredag den 19. august kl. 17.30-19 
Posthuset i Ballerup
Gratis - bare mød op
 
Med denne aktivitet støtter Ballerup Bibliotekerne op om verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene: Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Samt verdensmål 3: Sundhed og trivsel: Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.