Reglement

Det er gratis at låne bibliotekernes materialer. Det gratis udlån er et fælles gode for borgerne. Derfor er der regler for benyttelsen og sanktioner over for de brugere, der ikke overholder reglerne.

Hvordan bliver jeg låner?

  • Det er nødvendigt at blive oprettet som låner for at låne materialer i bibliotekerne. Du bliver oprettet som låner mod forevisning af gyldig legitimation med cpr. nr. fra offentlig myndighed suppleret med billedlegitimation for brugere over 18 år.  
  • For børn og unge under 18 år kræves en forældreunderskrift. Særlig blanket kan fås i udlånsekspeditionen eller  her på siden (pdf).
  • Der skal tilknyttes en selvvalgt pinkode til sundheds-/ lånerkortet  til brug ved udlån fra automater i bibliotekerne og til brug for reservering og fornyelse via bib.ballerup.dk. Skulle du glemme din pinkode, kan du naturligvis få ændret pinkoden ved henvendelse på biblioteket eller i kulturhusene. Her skal du fremvise billed-ID for at vi kan ændre din pinkode (personalet kan ikke se den krypterede pinkode).
  • Sundheds-/lånerkort er personligt. Den, hvis navn står på kortet, hæfter for det, der lånes på kortet.
  • Biblioteket skal straks have besked, hvis sundheds-/lånerkort  er blevet væk. Biblioteket kan blokere for forsøg på misbrug af kortet.
  • Indtil ejeren af et bortkommet sundheds-/lånerkort giver biblioteket besked, hæfter ejeren af kortet for, hvad der lånes på kortet.


Lån

  • Lånetiden er normalt 31 dage undtagen for specielle materialer. Se en oversigt over lånetider for de forskellige materialetyper.
  • Det er muligt, at forny lånte materialer op til 3 gange - med visse undtagelser - Du kan forlænge dine lån svarende til op til 3 gange den lånetid, der gælder for den pågældende materialetype.
    Materialer fra andre biblioteker kan kun fornyes enten ved personlig henvendelse, telefonisk eller via mail.
  •  Lånere med tilmeldt e-mail adresse/mobilnummer kan som service få besked/SMS 3 dage før afleveringsdatoen. Bemærk, at du selv er ansvarlig for at holde øje med korrekt afleveringsdato, hvis beskeden ikke skulle komme frem.
  • Det er dit ansvar at e-mail adresse/mobilnummer er korrekt.
  • Bibliotekets materialer er tyverisikrede.


Reservering
Hvis det ønskede materiale ikke findes på hylderne, kan det reserveres. Biblioteket sender en meddelelse, når det reserverede materiale er hjemkommet, enten pr. brev eller e-mail/SMS.

Overskridelse af lånetiden
Hvis lånetiden overskrides opkræves gebyr efter gældende takster vedtaget af kommunalbestyrelsen. Oversigt over takster udleveres i udlånsekspeditionen eller de kan ses her.

Hvis det lånte ikke er afleveret 5 uger efter lånetidens udløb, betragtes det som bortkommet. Biblioteket opkræver erstatningsbeløb for det bortkomne samt omkostninger. 
Beløbsstørrelsen afhænger af typen af det bortkomne materiale.

Misligeholdelse

  • Beskadiget, ødelagt eller bortkommet materiale skal erstattes.
  • Erstatning kan ikke finde sted ved at låner selv indkøber materialet.
  • Du kan ikke forvente at kunne beholde det erstattede materiale.
  • Finder man det erstattede materiale, kan erstatningsbeløbet refunderes inden for et halvt år mod forevisning af kvittering.
  • Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på lånerens eget maskinel eller programmel i forbindelse med benyttelse af hjemlånte materialer.
  • Betaling af gebyrer/erstatningsbeløb kan ske på biblioteket eller via vores hjemmeside

Stop for udlån

  • En låner, der skylder biblioteket ubetalte gebyrer og/eller erstatningsbeløb for 250 kr. eller mere kan ikke låne yderligere, før sagen er bragt i orden. Hele det skyldige beløb skal betales før et udlånsstop ophæves. Stop for udlån varsles skriftligt 7 dage i forvejen.
  • Det skyldige gebyr kan overdrages til kommunens inkassoafdeling.
  • Ved overtrædelse af reglementet kan retten til at låne inddrages midlertidigt. Dette varsles skriftligt 7 dage i forvejen af biblioteket.

For at kunne være på biblioteket i den ubetjente åbningstid skal man være minimum 18 år gammel. Hvis man er yngre skal man være i følge med en person over 18 år som er ansvarlig for personen under 18 år.

Hunde må ikke medtages i biblioteket eller kulturhusene

Bibliotekets brugere skal til enhver tid rette sig efter personalets anvisninger.