IT-hjælp

Hvordan bruger jeg Borger.dk? Hvordan aktiverer jeg min NemID? Hvordan går jeg på netbank? Hvordan får jeg en digital postkasse? - Det er nogle af de mange spørgsmål, som dagligt møder personale og frivillige i IT-hjælpen på Ballerup Bibliotek.

I vores IT-hjælp kan du få hjælp til både generelle IT-spørgsmål, men også mere specifik rådgivning i brug af computer, laptop (bærbar PC), tablet, iPad, mobiltelefoner, smartphones eller iPhone. Ligeledes er der hjælp at hente, hvis du har spørgsmål om Borger.dk, NemID eller Netbank. IT-hjælpen hjælper dig også med at kopiere eller scanne dokumenter og sende dem til en emailadresse. 

IT-hjælpen er placeret på 2. sal på hovedbiblioteket og er bemandet af både frivillige og personale med særlig viden indenfor IT.
Det er ikke nødvendigt at bestille tid, man kan bare dukke op med sine spørgsmål. Rådgivningen er gratis.

IT-hjælpens åbningstider

Mandag - fredag:
kl. 10.00 -12.00
kl. 13.00-15.00

IT-hjælp i Kulturhus Måløv

Tirsdage:
kl. 14.00-18.00 

Desuden kan du på eKurser.nu, lære IT med biblioteket. Her finder du mange gratis selvinstruerende IT-kurser.
Det er korte online kurser indenfor alt fra ebøger til smartphones. Kurserne  varer typisk 10-20 minutter. Om du er begynder eller øvet, så er der noget for dig.

IT-kursus

Er I min. 8 personer, kan I rekvirere én af vores undervisere til et IT-kursus, f. eks. tablet, Borger.dk, Internet eller PC for begyndere m.v.

Henvendelse til Jan Lund på telefon 41 75 00 57 eller på mail jlu@balk.dk.