Årets historiske bøger 2018

I weekenden afholdes Historiske Dage 2018 i Øksnehallen og vinderen af Årets historiske bog skal findes

Historiske Dage er en ny festival/messe – første gang gennemført i 2015 – som i en underholdende, fagligt funderet ramme tilbyder det bedste inden for formidling af historien.

Du kan glæde dig til masser af historisk inspiration, underholdning og ny viden for hele familien. 130 optrædener, debatter, samtaler, foredrag, reenactments og shows ruller over Øksnehallen, i en weekend med det bedste inden for formidling af historien.

Målet med Historiske Dage er at øge interessen i den brede befolkning for historien og dermed skabe øget bevidsthed om, hvem vi er, hvad der har formet os, og hvilke kræfter der påvirker os og skaber forandringer og udvikling.

Lørdag den 10. marts findes også vinderen af prisen Årets bog 2018.
De 5 nominerede er:

”De glemtes hær - Danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig” af Morten Møller

”Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende” af Rosanna Farbøl

”Den folkekære stalinist” af Chris Holmsted Larsen

”Når ræven vogter gæs” af Torben Svendrup

”Danmark og kolonierne” bind 1 til 5 af Niels Brimnes m.fl.



Se programmet på Historiske Dage 2018s hjemmeside

Tags
Materialer