Ballerup Bibliotekerne tilbyder lån af et bredt udvalg af medietyper. Ballerup Bibliotekerne giver desuden tilbud om mange andre serviceydelser.
Målet er - personlig service på en venlig og imødekommende måde - indbydende og inspirerende lokaler - åbningstider, der tager hensyn til brugernes forskellige behov
Materialerne udnyttes bedst muligt til gavn for brugerne - vi bestræber os på at sætte afleverede materialer tilbage på plads senest 2 dage efter aflevering - vi reviderer samlingerne løbende, så materialerne er lette at finde - vi registrerer nyindkøbte materialer i bibliotekernes elektroniske katalog i løbet af 1 uge - vi gør nyindkøbte materialer hurtigt klar til brugerne - vi udstiller løbende materialer til inspiration - udlånskontrol og udsendelse af e-mails sikrer, at flest mulige materialer afleveres, før lånetiden udløber - vi kasserer løbende, så materialebestanden fremtræder aktuel og indbydende
Børn og deres forældre gøres opmærksomme på bibliotekerne - kommunens 2-årige og deres forældre får en boggave og en introduktion til børnebibliotekerne - kommunens børneinstitutioner og dagplejere tilbydes bl.a. filmforestillinger og biblioteksbesøg - skoleklasser i kommunen tilbydes biblioteksorientering - alle babyklubber kan få oplæg om børnebibliotekernes tilbud
Brugerindflydelse - vi er åbne overfor brugernes forslag om indkøb af materialer - vi hører gerne din mening: Skriv til os via vores hjemmeside bib.ballerup.dk eller via ”ris & ros”-kasser på bibliotekerne. Vi tilstræber at svare senest 6 dage efter modtagelsen - vi foretager løbende brugerundersøgelser af større eller mindre dele af vores service - vi støtter brugerråd og andre brugergrupper - vi overvejer yderligere indkøb, når ventetiden overstiger 2 måneder
Vi hjælper brugerne til at hjælpe sig selv - materialerne står på rette plads - der er et passende antal selvbetjeningsautomater, hvor man selv kan låne og aflevere - skiltning skal være tydelig - instruktion i bibliotekernes elektroniske katalog tilbydes - kurser i brug af IT tilbydes - IT-hjælp på bibliotekerne
Åbent døgnet rundt - Hjemmesiden bib.ballerup.dk giver døgnet rundt aktuel biblioteksinformation - Internettet giver adgang til bibliotekets database, hvor man bl.a. kan forny sine lån og bestille materialer
Del af det landsdækkende bibliotekstilbud - de materialer, vi ikke har, bestiller vi fra andre biblioteker senest næste hverdag - en del elektroniske udgaver af aviser, håndbøger og baser stilles gratis til rådighed. Bor man i Ballerup Kommune og har lånerkort til Ballerup Bibliotekerne vil man også derhjemmefra have adgang til en del af disse baser, så som Library Press Display, Faktalink, Forbrugerindeks, Gør-det-selv-indeks m.fl.
Tilbyder oplevelser - et varieret tilbud af arrangementer målrettet bestemte alders- og interessegrupper - et alsidigt udstillingsprogram, der præsenterer forskellige kunstnere og udtryksformer i relation til aktuelle emner
Særlige behov - vi tilbyder personlig betjening til brugere, der er ude af stand til selv at besøge biblioteket - vi producerer og distribuerer lydavis til syns- og læsehandicappede - vi har læseværksted med tilbud til læsehandicappede - vi tilbyder lektiehjælp til skoleelever i kommunen
|